Arbejdsmiljøkonsulent til HR og Arbejdsmiljø (Job nr. 110-O/2011)
Insänd
den 6:e april, 2011
HR/Udvikling, Silkeborg Kommune
Du kan se frem til en stilling, hvor opgaverne er mangeartede og løsningerne sker i samarbejde med 7000 medarbejdere og ledere på 400 arbejdspladser. Din solide arbejdsmiljøerfaring, og din lyst og evne til at kommunikere, er derfor en forudsætning for at kunne efterkomme organisationens behov. Du skal være udadvendt og nyde at samarbejde med mange forskellige mennesker på alle niveauer i organisationen. Jobbet: Silkeborg kommune har været arbejdsmiljøcertificeret siden 2003 og arbejdsmiljøarbejdet er derfor systematiseret og beskrevet. Det betyder, at vi kontinuerligt bestræber os på at styrke og effektivisere arbejdsmiljøet. Som intern arbejdsmiljøkonsulent kan du se frem til et job, hvor du får stor indflydelse på at præge udviklingen. Opgaverne varierer lige fra arbejdet med fastlæggelse af kommunens overordnede strategier og mål på arbejdsmiljøområdet til gennemførelse af interne audits, rådgivning om APV, APB, ulykkesforebyggelse, m.m.. Opgaver: · Varetage udviklingen og driften af vores arbejdsmiljøledelsessystem · Auditere på OmrådeMED og institutionsniveau · Rådgive og vejlede MEDorganisationen · Udvikle værktøjer, politikker og vejledninger · Ajourføring af og tolkning af lovgivning · Udarbejde analyser og strategiske oplæg · Undervise og holde oplæg i mange forskellige sammenhænge Din baggrund: Din solide faglige arbejdsmiljøerfaring fra en større virksomhed og din akademiske uddannelse er indgangen til denne stilling. Erfaring med arbejdsmiljøledelse og/eller tilsynserfaring vil være vigtige forudsætninger for at kunne varetage jobbet. Samtidig vil det være af stor betydning, at du har kendskab til psykisk arbejdsmiljø, analyse – og metodekendskab og at du er vant til at stille dig op og fremlægge. Du må derfor gerne have konkret undervisningserfaring. Dine gode mundtlige og skriftlige kompetencer gør det let for dig at være udadvendt og tydelig i dialogen, og du har evne til både at vise empati og være vedholdende, når opgaven kræver det. Du er den, der er vant til at holde mange bolde i luften uden at miste overblikket og du trives med opgaver, der både kan have et kort og et langt sigte. Mere om os: Du vil blive en del af HR og Arbejdsmiljø, der er en sektion i staben Organisation og Personale på Silkeborg Rådhus, hvorfor kendskab til samspillet mellem HR og arbejdsmiljø vil være en stor fordel. Vi er et forandringsskabende og engageret team på 10 medarbejdere med stor bredde i vores uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund. Humøret hos os er højt og samarbejdet er, ligesom kvaliteten i vores arbejde, essentielt Vilkår: Stillingen besættes på overenskomstvilkår og med en arbejdstid på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ønsket tiltrædelsestidspunkt den 15. august 2011. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til sektionsleder Morten Bønløkke på tfl. 89 70 12 95 eller arbejdsmiljøkoordinator Charlotte Brændstrup på tlf. 89 70 12 94. Besøg os på www.silkeborgkommune.dk Ansøgningsfrist onsdag den 20. april 2011, kl. 12. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online via vores hjemmeside. Klik på Send ansøgning og vedhæft din ansøgning, samt relevante bilag. Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 110-O/2011. Der gøres opmærksom på, at der indhentes straffeattester på den person, der ønskes ansat, herunder den særlige børneattest.
Send ansøgning via http://jobcv.ofir.dk/Job.Netv2/LinkGate.aspx?lt=d37771ae-37ea-40ea-a899-be2647bbd0bdHjemmeside:
www.silkeborgkommune.dk
Silkeborg Kommune har 88.000 indbyggere. Kommunens 865 km 2 ligger midt i det jyske; rammet ind af vældige skove, blå søer, smukke landsbyer og åbne landskaber. Silkeborg by udgør det naturlige centrum - omkranset af byerne Gjern, Kjellerup og Them som dynamiske satellitter.
Landets 11. største kommune er præget af et alsidigt erhvervs- og handelsliv, et stort udbud af serviceydelser og uddannelser, miljøinstitutioner, sygehus og ikke mindst et meget aktivt og levende kultur- og fritidsliv.
Silkeborg Kommune er en arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads med 7.500 medarbejdere. Den er en lærende og serviceorienteret koncern, der bygger på værdierne: Dialog, Dynamik, Kvalitet og Sammenhæng.